Portfolio

Klarhed

Få overblik over et komplekst projekt

Analyse

Skarp og grundig analyse og afrapportering af kvalitativ data

Kommunikere kompleksitet

Visualisering af forretningsprocesser & strategiske visualiseringer

Forbedre dit projekt

Få input og validering gennem visuelt understøttet samarbejde

Undervisning

– i grafisk facilitering

Mit gode humør

– skaber glæde blandt kollegaer

Instagram

Læs her hvorfor du skal visualisere din strategi

Læs artiklen

Et sneak peek

Min historie – professionelt

  • 2015-

    Designit

    Jeg arbejder som Design Researcher i Designit, og hjælper offentlige og private virksomheder med at forstå deres brugere/kunder gennem kvalitativ metode, for dermed at opnå en bedre forretning. På baggrund af kvalitativ metode leverer jeg et skarpt indsigtsarbejde, som danner fundamentet for nye løsninger. Jeg mapper kunderejser (as-is og to-be) og finder frem til muligheder, so jeg konkretiserer gennem konceptskitser eller scenarier.


    Yderligere faciliterer jeg ideation- og co-creation-forløb med brug af grafisk facilitering som engagerer og involverer Designits kunder og deres kunders kunder (end users).

  • 2014-

    Sara Engvild

    Jeg arbejder som grafisk facilitator og ekstern konsulent for både offentlige og private kunder. Jeg har blandt andet arbejdet for Vallensbæk Kommune, der som led i et større empowerment-projekt i deres jobcentre, ønskede hjælp til workshop-design af et co-creation forløb med borgere. Jeg understøttede co-creation-processen ved hjælp af grafisk facilitering og grafisk recording, som gjorde borgernes ord til billeder – til noget konkret – så de følte sig hørt og set i deres udfordringer med jobsøgning.

  • 2014

    Celuma

    Jeg blev projektansat i Celuma som Researcher og Visual Strategist, hvor jeg hjalp offentlige kunder med brugercentrede løsninger gennem kvalitativ metode og grafisk facilitering.


    Et af projekterne var for Digitaliseringsstyrelsen, som stod over for den udfordring, at den daværende Digital Post var forældet i forhold til markedets og millenials’ forventninger til brugervenlighed og personaliserede services. Jeg bidrog til en markeds- og trendanalyse, og designede ideation- og co-creation forløb i processen, understøttet af grafisk facilitering. Resultatet af projektet blev tre visualiserede løsningsscenarier, som blev fremlagt for direktionen sammen med en indsigtsrapport, der har skabt fundamentet for fremtidens Digitale Post-løsning.

  • 2014

    INITIATIVES

    Jeg blev kastet hovedkulds ud i opgaver, jeg aldrig havde prøvet før – for store kunder. Det indebar blandt andet analyse og visualisering af komplekse IT-processer, analyse og visualisering af forretningsprocesser og visualiseringer af organisationsdesign- og strategier. Yderligere prøvede jeg kræfter med produktion og projektledelse af stop-motion film. Det har været en rejse: helt vildt sjovt, udfordrende og lærerigt.

  • 2012-2014

    KPMG

    Jeg arbejdede i afdelingen Strategisk Visualisering i KPMG for at forfølge tre overordnede mål. Jeg ville forbedre mine kompetencer inden for strategisk visualisering, opnå en bedre forståelse for konsulentbranchen og få en større indsigt i en større international organisation og de arbejdsgange, der gør sig gældende her. Jeg lærte, hvad jeg kom efter. Men jeg lærte også, hvor meget jeg har at lære endnu.

  • 2010–2014

    Roskilde Universitet

    Jeg blev cand.comm. fra RUC i jan. 2014 med linjefagene Kommunikation og Pædagogik & Uddannelsesstudier. Herudover prioriterede jeg et semester på Kultur- og Sprogmødestudier. Gennem min tid på RUC har jeg haft særligt fokus på at dygtiggøre mig i antropologiske metoder, som jeg har studeret i undervisningen og brugt i praksis under projektarbejde. Jeg brugte ligeledes den antropologiske tilgang i mit speciale, som undersøger dialog og magt i den visuelt faciliterende praksis. Yderligere var jeg særligt begejstret for valgfaget Organisation – Intern og ekstern kommunikation, hvor jeg blev endnu skarpere på intern kommunikation, virksomhedskultur, branding- og imageteori.

  • 2012

    Resonans Kommunikation

    Jeg arbejdede som kommunikationskonsulent i Resonans Kommunikation, der beskæftiger sig med management consulting inden for intern kommunikation og forandringsledelse. Pelle og Jakob, de to partnere, lærte mig om konsulentbranchen, om interne kommunikationsanalyser og om forandringskommunikation. Jeg fik lov til at bidrage med mange forskellige idéer – både som projektleder og assistent. Jeg arbejdede dagen lang. Ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Det var en særlig tid, og min professionelle selvtillid fik et ordentligt ryk opad.

  • 2007-2010

    Copenhagen Business School

    I 2010 fik jeg min bachelor i Spansk og Kommunikation. Jeg elskede kommunikationsdelen og blev særligt hooked i fagene Organisation og Omverden, Strategisk Kommunikation, Interkulturalitet & Kommunikation, Retorik og Kommunikationsteori. Jeg endte da også med at skrive mit bachelorprojekt om ledelseskultur og dennes betydning for den interne virksomhedskultur.

  • 2006-2012

    Sticks'n'Sushi

    I næsten 6 år arbejdede jeg for Sticks'n'Sushi i deres restaurant i Nansensgade. Jeg elskede mine kollegaer – der var alt godt fra havet – vi var ligeså forskellige på personligheder som på nationaliteter. Og vi havde det sjovt!

    Jeg sørgede for suveræn service for vores gæster. Ikke kun fordi det var mit job, men fordi det var det, vi gjorde – som team. Det var nemt at yde den bedste service, når hele holdet som samlet flok ønskede gæsterne det bedste. Den dag i dag har Sticks'n'Sushi, de mennesker der arbejder der, og virksomhedens kultur, stadig en særlig plads i mit hjerte.

Profil

Sara Engvild

31 år

+45 28605482

sara.engvild@gmail.com

Design Researcher

Jeg arbejder som Design Researcher, og hjælper både offentlige og private kunder med at forstå deres brugere/kunder gennem kvalitativ metode.

I research-fasen har jeg særligt fokus på at identificere udfordringer og muligheder for nye løsninger – jeg understøtter researcharbejdet med visuelle konceptuelle scenarier eller prototyper, som gør det nemmere for brugerne at give feedback på indledende idéer, som enten videreudvikles eller helt og aldeles droppes. Det sikrer brugerinvolvering gennem hele designprocessen.

Jeg arbejder yderligere med Service Design, hvor jeg mapper nuværende (as-is) og fremtidige (to-be) customer journeys og experience roadmaps. Her bidrager jeg særligt til at gøre rejserne forståelige gennem det håndtegnede grafiske element, som gør det nemt for relevante stakeholders at afkode og arbejde med værktøjet i deres dagligdag.

Jeg er en stærk facilitator i ideation- og co-creation-forløb – her understøtter jeg altid mit arbejde ved brug af grafisk facilitering – håndtegnede visuelle elementer – som engagerer, klargør og menneskeliggør kommunikation.

Kontakt

Det vil glæde mig at høre fra dig. Giv mig et kald eller send mig en mail.